Gå til hovedindhold

Café

Café Langsiden er midlertidig lukket.

Indhold

    Invitation til markedsdialog om forpagtning af Café Langsiden ved Greve idrætscenter

    Hvordan bliver Café Langsiden den bedste café at drive?

    Greve Kommune inviterer relevante aktører til markedsdialog forud for udbud af driften af Café Langsiden ved Greve idrætscenter. Hvordan bliver cafeen interessant at forpagte? Hvilke parametre er vigtige? Pris, åbningstid, faciliteter, samspil med foreninger, mulighed for private selskaber eller noget helt andet?

    Markedsdialogen har til formål at optimere den fremtidige forpagtningskontrakt, så den er attraktiv for både forpagter, brugere af idrætscentret, borgere og Greve Kommune.

    Der forventes at blive indbudt op til fem aktører med varierende profiler til individuelle møder af ca. 1-1,5 times varighed. Dialogen vil være opbygget om en række temaer, der fremsendes på forhånd. Frist på svar på invitationen er den 8. december 2021. Markedsdialogen er uforpligtende.

    Kontakt Sara Lethan Abild på kulturogfritid@greve.dk for nærmere aftale eller spørgsmål.

    Om Greve idrætscenter

    Greve idrætscenter er kommunalt ejet og Greve Kommunes største idrætsanlæg. Idrætscentret benyttes dagligt af over tusind brugere. I dagtimerne er anlægget blandt andet fyldt med de mange seniorer, som i Greve har taget stilling til, at det sunde liv er et aktivt liv. Senere på dagen og i weekenderne er det de mange foreningsaktive børn og voksne, som med deres positive energi er med til at gøre Greve idrætscenter til et af de flittigst besøgte steder i Greve Kommune.

    I løbet af året afholdes en lang række større og mindre særarrangementer, og her er der for forpagteren rig mulighed for samarbejde med foreninger om forplejning. Særarrangementerne kan være alt fra store internationale mesterskaber, større nationale arrangementer eller mindre turnerings- og stævneaktiviteter. Det er også muligt for forpagteren at afholde private selskaber i weekenderne.

    Har du spørgsmål vedr. lokaler, kan du kontakte Kultur og Fritid på kulturogfritid@greve.dk

    Sidst opdateret: 23. november 2021

    Kontakt

    Kultur & Fritid

    Rådhusholmen 10
    2670 Greve

    Send Digital Post (kræver NemID)